Guld til U10 drengene

SIF U10 drenge har været til indendørsstævne i Randers Hallen d. 30 okt. til Fortuna Sybbank Cup. Der havde vi et hold med i B-rækken og et hold i A-rækken.
Begge hold vandt fortjent medaljer efter flot spil i alle deres kampe. 

 

SIF Assentoft ved Lemvig Cup 

Godt og vel 140 fodboldspillere, en masse trænere/leder og et hav af forældre, søskende, bedsteforældre har i den forgangne weekend været til Limfjords Cup i Lemvig.

Borset fra Lemvigs eget hold, var vi den største klub til stævnet, og fantastisk var det at gå rundt på banerne og konstant kunne følge med i mindst en SIF Assentoft kamp.

Ud over sportslig succes, fik vi også en rigtig hyggelig social weekend, trænere, forældre, spillere imellem.
Jeg tør vist godt love, at der er stemning for endnu en fællestur til næste år - Måske Lemvig igen, måske et andet sted og måske et andet tidspunkt, det finder vi ud af.

 

14-04-2016

Landsholds-
udtagelse 

Den tidligere SIF Assentoft ungdomsspiller, Cristoffer Refn Pedersen, er udtaget til den nye u/16 landsholdstrup, som har første samling i slutningen i august.
Der skal lyde et stort tillykke med udtagelsen, og held og lykke med samlingen!

 

For nyligt underskrev Cristoffer Refn Pedersen, også en tre-årig kontrakt med Randers FC. 

 

 

 

14-04-2016

"Leg dig til Landsholdet" 

Fodbold trænerne har i den forgangne uge været på endnu et DBU trænderkursus.
Vi havde besøg af DBU instruktør, Peter Gandrup som underviste i C-trænerkurset "Leg dig til Landsholdet" hvor fokus var på læring gennem leg og motoriske øvelser.

Det er planen at DBU trænerkurserne forsætter til efteråret.

Desuden har vi tilknyttet en DBU klubrådgiver for resten af sæsonen, som vil hjælpe os med at blive endnu bedre fodboldtrænere, gennem sparring i forbindelse med træning og kampe.

 

 

 

14-04-2016

FODBOLDSKOLE '16 

Igen i år afholder SIF Assentoft, i samarbejde med DGI, fodboldskole i uge 26.

Er du til fodbold, ferie og fællesskab? Så tilmeld dig DGI fodboldskole i SIF Assentoft, og få en uge fyldt med sammenhold, klubånd og ny læring med fodbolden i centrum.

Læs mere om Fodboldskolen, og tilmeld dig her.

 

 

 

 

 

14-01-2016

UNGDOMSKONTRAKT 

Tidligere SIF Assentoft spiller, Christoffer Rafn Petersen, har netop sat sin underskrift på en ungdomskontakt med vores samarbejdsklub; Randers FC.

Stort tillykke til Christoffer med den flotte kontrakt, og alt held og lykke i fremtiden.

Læs mere her: http://www.randersfc.dk/index.php?side=10285

 

 

09-09-2015

SUVERÆN VINDER 

Med 3 runder tilbage af årets turnering, kan SIF Fodbold Old Boys stikke armene i vejret, som de fortjente vindere af A-rækken!

Coach-Torben og hans tropper spillede her til aften en flot kamp, som blev overværet af mange tilskuere, der var mødt op for at fejre den suveræne sæson!

Fra SIF Fodbold skal der lyde et stort tillykke til alle Old Boys spillerne, trænere og ledere!

 

 

06-07-2015

ENDNU EN FANTASTISK FODBOLDSKOLE 

SIF Fodbold Assentoft vil gerne takke alle trænere, ledere og ikke mindst deltagere, for endnu en fantastisk fodboldskole i Assentoft.       Vi glæder os til at se mange af jer igen næste år!
 

 

18-06-2015

FØRSTEHJÆLP

SIF Fodbold Assentoft afholdte igår førstehjælpskurus i Assentoft Hallernes Cafeteria.
Alle klubbens trænere og ledere var blevet indbudt til et 3 timers kursus, for at alle kan være velforberedte, hvis uheldet rammer.

Med støtte fra Randers Kommune og DGI er der nu 8 veluddannede personer - klar til at hjælpe med førstehjælp.
Gårdsdagens førstehjælpskursus viser, at SIF Fodbold Assentofts første prioritet er sikkerhed på fodboldbanerne.

 

 

28-05-2015

FIFA Turnering

SIF Fodbold arrangerer FIFA turnering for både drenge og piger i Assentoft.
Alle fra U9 til Senior er velkommen til at komme og dyste.

 

 

 

19-04-2015

EVENTYRET ER SLUT
 
DBU 1/4-finale for Old Boys: Viborg FF - SIF Assentoft  5-1

SIF Old Boys måtte som ventet strække våben mod Viborgs gamle Superliga-proffer. Viborg FF stillede med hele den rutinerede garde minus Steffen Højer.

Efter 1-0 ved pausen, endte kampen med en 5-1 sejr til de gamle proffer fra Viborg FF.
Læs mere om kampen her.
Coach Torben takker for fin opbakning, og håber på et ligeså spændende LP-eventyr i 2015/16.

Billedet viser de to fairspillende hold i DBU LP-Kvartfinalen:
SIF er fra venstre Rasmus R, Simon, Coach Torben, Henrik, Thomas, Kent, Lars Henrik, Jan, Jens, Lars Henning, Jesper, John, Allan, Knud og Ole.

10-04-2015

NY MÅLTAVLE

Et mangeårigt ønske fra spillere, trænere og ledere i SIF Fodbold Assentoft er endelig gået i opfyldelse.
I samarbejde med 5 af klubbens gode og loyale sponsorer er der blevet opsat et flot stadionur på Assentoft Stadion.

Stadionuret har fået placering i det ene hjørne af klubbens kampbane, hvorfra alle nu kan følge med i kampenes målscore og minuttal.

SIF Fodbold Assentofts nye stadionur blev indviet på flotteste vis – nemlig med en 7-1 sejr til klubbens Serie 3-hold over rivalerne fra Rougsø FF.

Klubben håber på mange flere sejre med det nye stadionur, og vil gerne takke klubbens 5 gode sponsorer for deres økonomiske støtte til opfylde den mangeårige drøm for klubben.

 

På billedet ses det nye stadionur på Assentoft Stadion sammen med 4 af de 5 sponsorer. Fra venstre ses Jan Hørby (SR Food A/S), Finn Olesen (Finn-Elektriker), Peder Jakobsen (Home Randers), Ole Ditlev (Sparekassen Kronjylland, Assentoft) og Morten Hørby Andersen (Formand i SIF Fodbold Assentoft) (Mangler: Anders Olesen fra Assentoft Murerforretning)


 

26-03-2015

SPONSOR SUCCES

I sommeren 2014 gik SIF Fodbold Assentoft i luften med klubbens nye sponsorkoncept.
Det nye koncept er begge op omkring et længevarende samarbejde mellem klubben og virksomheden. Det store arbejde med klubbens sponsorkoncept er blevet en stor succes! Den gode historie er nået helt ind til DGI Østjylland, som har været forbi til en snak omkring arbejdet med konceptet samt fremtiden for SIF Fodbold Assentoft.
Læs mere om den gode historie her.

Er du blevet interesseret i at høre mere om klubbens sponsorkoncept, eller blive en aktiv del af SIF Fodbold's sponsornetværk, så kig forbi vores sponsorside her.


 

25-03-2015

START/PIGE 06-08


Piger U9 og U7 starter med udendørs træning tirsdag den 7 april kl. 16 – 17.

Vi håber, at se rigtig mange piger til fodbold opstart for Piger U9 og U7 (årgang 2006 til 2008). Vi starter tirsdag den 7 april kl. 16 til 17.

Husk at ta’ din veninde med til en sjov første dag.

 

16-03-2015

OPSTART/OLD BOYS

Coach - alias Torben - kunne byde velkommen til ikke mindre end 20 ! fodboldspillere - og det på trods af 4 afbud. Flot fremmøde. Måske pga. det gode vejr, som lød på 8 plusgrader og fin solskin. Eller også har Torben blot gjort sit hjemmearbejde i de sidste par måneder..?

Efter en lille velkomst til alle de gamle og kendte, samt en kort præsentation af hele 8 nye/gamle SIF'ere, som nu føler sig Old Boys "tempo-tilpasset", så kunne Torben stille to hold til en times spil på stor bane. Hvor mange seniorafdelinger kan i det hele taget det? Nej i sandhed en flot fremmøde. Med alle de nye og også yngre spillere, får holdet tilført en tiltrængt foryngelse. Flere af de ældre er stoppet inkl .Torben selv, og enkelte er klar til at skrue ned for kampantallet over sæsonen. Torben forsikrer dog, at der ikke bliver 10 spillere tilovers hver uge. "Det er old boys fodbold", siger Torben. "Så der er familier og arbejdsopgaver, der skal tages hensyn til i første omgang. Så det kræver en bred trup, hvilket også er på plads nu og så ser den tilmed rigtig stærk ud. Men en lille rotation af spillerne bliver naturligvis nødvendigt.

Holdet spiller i A-rækken i Randers og omegns Old Boys Turnering. Efter en flot sæson, så endte holdet med 2. pladsen sidste år. Klubben har tilmed optrådt i DBU's landspokalturnering for første gang og det er endt med en kvartfinaleplads imod Viborg FF's gamle superligaproffer. Læs mere om bustur til Viborg d. 10. April her.

Efter endt spil var fodboldafdelingen sponsor for en kasse af de kolde i omklædningsrummet, og så gik turen ellers ind til holdets hovedsponsor BARRYS PUB. Her blev Barrys egen chili con carne serveret sammen med dejlig kold fadøl. Den lækre anretning blev indtaget til Superligamatchen FCK- Brøndby på storskærmen i holdets sponsor pub. Hvorefter coach sagde tak for i dag. En ny sæson kan begynde for hele klubbens familiefædre-hold.

 

15-03-2015

OPSTART/PIGER U13

Vi starter træningen for piger U13 (fødselsår 2002/2003) torsdag den 19 marts kl. 17.00.
Vi håber på at både ”gamle” og nye spillere vil dukke, alle er velkomne og der er plads til alle.

Vi vil ved første træning aftale yderligere træningsdage frem til påskeferien, samt hvordan vi vil træne når turneringen er gået i gang.

Turneringeren starter allerede lige efter påskeferien, så det er nu vi skal til at i topform.

/Træner-teamet

 

 

10-03-2015

JM I NØRAGER

En god tur med op og nedturer, hygge, fifa, snak , glæde , skuffelser, vilje, ventetid, slik, spænding, god mad, kammeratskab, og en masse fodbold.
SAMMENHOLD, og så lige SØLVMEDALJER til begge hold fra SIF Assentoft..... Begge hold var rigtig godt spillende.

En tur med rigtig god opbakning fra forælder m.m.

Stort tillykke til spillere og trænere.

08-02-2015

MEDALJER TIL U13

SIF Assentofts U13-drenge var lørdag d. 7. februar ude at spille finalestævne i DGI. 

Den første kamp spillede de 5-5. Anden kamp vandt U13-holdet 7-2, og i den sidste kamp spillede de 3-3.
 
SIF Assentoft blev nr. 2 ved hele stævnet og fik derfor sølv medejler, samt en indbyddelse til Jysk/fyns mesterskab i Rosendal.
 
Michael Holm og Morten Høgh, trænere for drengene, er begge stolte af den flotte præstation i samarbejde med drengene.

Stort tillykke til spillere og trænere.

28-11-2014

MEDALJER TIL DEN
NYE GENERATION

Både vores U6 og U7 hold fik medaljer med hjem

Søndag d. 23. november 2014 var SIF Fodbolds nye generation på banen til Brix Cup i Auning. Begge hold klarede sig rigtig godt, og vandt begge medaljer - det tegner godt for fremtiden!